Det er vanskeligt at spå udstrækningen af erosion, og kommuner er ofte dårligt rustet til at kunne foretage det nødvendige omfang feltobservationer. Erosion varierer i forhold til klimaets påvirkning, jordens erosionsmodstand, afgrøde, overfladehældning og længde samt eventuelle konservationstiltag (dvs. tiltag for at begrænse erosion). Men dette forhold er ikke lineært. Det kan se helt kaotisk ud, men der er et sæt regler.
Kan vi så ikke bare anvende GIS? Nej, det er for det meste ikke tilstrækkeligt - vi skal også bruge en del andre metoder. Det er blandt andet ikke muligt at beregne klimafaktorer med GIS. Det er heller ikke muligt at anvende GIS til matematisk iterative metoder, endelig elementmodellering, osv. Derfor skal erosion simuleres med computermodellering ved at bruge jordkort, GIS, klimatiske parametre og kendte modelleringsprincipper, hvis man skal fremstille et fornuftigt grundlag. Men, det er ikke muligt at opnå et godt resultat med GIS alene – der skal noget mere matematik til!
Alle modeller køres således med et klimatisk datasæt, som man estimerer er repræsentativt for fremtidige nedbørsregimer. Dette har vi erfaring med. Vi har genereret scenarier for det fremtidige klima ud fra historiske datasæt (som har en vis statistisk "random" fordeling fra naturens side) og med input fra de store GCMs (Global Circulation Models) for klima på Jorden. Disse GCMs er et resultat af en stor international investering i klimaforskning i flere verdensdele.
I tillæg til dette er der brug for nogle rumlige modelleringsprocesser, hvis der skal opnås et nyttigt resultat. Erosionsmodeller kan beregne, hvor meget erosion, der sker i forbindelse med nedbør i de geografiske områder, man er interesseret i. Men det er de rumlige metoder, med bl.a. den "endelig element" metode, som kan frembringe et mere dynamisk udtryk for erosionen, nemlig hvor og hvor meget der eroderer, hvor det deponeres og hvor det render ud i vandløb. I tillæg skal man også gerne vide, hvor meget der transporteres i vandløbene ud i recipienten, og hvor meget dette belaster det regionale ferskvandssystem
Vi har udviklet vores eget modelleringssystem som gør at vi kan levere analyser for store eller små regioner på forholdsvis kort tid.
Til de rumlige metoder kan man også bruge remote sensing (digitale fly og satellitbilder), som er rektificeret og stedfæstet til en kortprojektion.
Erosion er et meget komplekst emne. Den risiko, som et areal indebærer, beregnes ud fra mange faktorer, såsom klima (evt. klimaændring), jordbund, tekstur, hældningsgrad og længde, afgrøde, igangsatte tiltag og ikke mindst ”routing” eller transportmodellering for arealet. Meget af dette er matematisk iterative processer, som kræver høj kompetence.
Vi har en unik kombination af erfaring på PhD niveau og kompetence i geomatik, hydrologi, matematisk modellering, erosionsprognose og remote sensing
Vi har mange års forskningserfaring i feltet med projekter fra Danmarks JordbrugsForskning, Nordisk Ministerråd, Jordforsk og NIJOS (som kortlægger erosionsrisiko i Norge)
Vi kan beregne den nødvendige klimatiske erosivitet for jeres kommune baseret på historiske nedbørsdata og de globale klimacirkulationsmodellers prognoser for fremtiden
Vi kan levere hele processen fra landkort gennem digitalisering, beregning og digital eller papirfremstilling af det endelige resultat